Nekselø kirke er bygget i 1931 og havde 80 års jubilæum i 2011, hvor Dronning Margrethe deltog i festgudstjenesten.Kirken er tegnet af arkitekt Aage Herløw. De indvendige sten er betonsten, som øboerne selv støbte. Inventaret, såsom udskårne lampetter og kirkeskibet, er lavet af en tidligere øbo H.P. Hansen. Den nuværende alterdug er kniplet af Lisbeth Jørgensen – født på den gl. skole her på øen.
Kirkeklokken er uden indskrift og måler 50 cm. i tværmål. Gulvene er af gule sten, lagt i et mønster, mens der er ferniserede brædder i stolene.
Her er gudstjeneste ca. 10 gange om året.
Kirken er normalt aflåst.
Efter aftale kan kirken åbnes af Jane Ørberg, der bor på Nekselø.
Jane Ørberg 12.10.2010
Bjergsted Arkiv om Nekselø kirke
Billeder fra Nekselø - gudstjeneste og udflugt 14. juli 2013
Gudstjeneste i Nekselø kirke
med efterfølgende frokost i det grønne,
og Roars fortællinger fra øen,
inden vi gik op til Jane og Kåre, hvor vi fik kaffe.
Senest opdateret (Torsdag, 13 April 2017 08:16)